Modstrømsveksler

Hos Ventshop finder du et nøje udvalgt sortiment af ventilationsaggregater med modstrømsveksler til din komfortventilation. Med en modstrømsveksler får du et lavt energiforbrug og en høj temperaturvirkningsgrad, hvilket er en fordel set i både et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.

Modellerne er fra anerkendte brands som Exhausto og Systemair, som producerer nogle af markedets mest fleksible og holdbare ventilationsaggregater. Se de forskellige modeller herunder og find den løsning, der passer bedst til dit ventilationssystem.

Køb kvalitetsrige modstrømsvekslere til ventilation hos Ventshop

Vores udvalg af ventilationsaggregater med modstrømsveksler vil typisk indgå i ventilationssystemer til hoteller, skoler og andre institutioner og virksomheder, hvor et sundt indeklima er ekstra vigtigt. Udvalget inkluderer bl.a. pakkeløsninger, som både kan leveres med eksterne eller integrerede eftervarmeflader.

Ved brug af modstrømsvekslere kan der være risiko for tilisning under frostvejr. Med vores pakkeløsning med modstrømsveksler fra Exhausto er der taget højde for dette, da der er frostsikring inkluderet i konstruktionen.

I udvalget finder du også lofthængte ventilationsaggregater med modstrømsveksler, som dermed er mere pladsbesparende, og de kan eksempelvis indbygges i etageadskillelser eller andre nedhængte lofter. Uanset hvilken type du vælger, er du med en modstrømsveksler sikret et optimalt indeklima uden usund fugt og med bedre varmeøkonomi.

Modstrømsveksler vs. krydsveksler

Er du i tvivl om, hvad forskellen på en modstrømsveksler og en krydsveksler egentlig er? Faktisk minder en modstrømsveksler og en krydsveksler meget om hinanden. I begge udgaver passerer luftstrømmene hinanden uden at blive blandet sammen fysisk. Forskellen er blot, at hvor luftstrømmen vandrer på tværs af hinanden i en krydsveksler, så vandrer luften ved siden af hinanden i en modstrømsveksler.

Dette bevirker, at luftstrømmene passerer hinanden i længere tid og dermed har mere tid til at overføre energi til hinanden. Modstrømsveksleren har derfor en større virkningsgrad, fordi den genvinder varmeenergien mere effektivt. Grundet de adskilte luftstrømme vil en modstrømsveksler altså ofte være det bedste valg set i et energirigtigt perspektiv.

Hos Ventshop finder du alt til dit ventilationssystem

Udover aggregater med modstrømsveksler finder du hos Ventshop også et væld af andet udstyr, som du måtte have brug for til dit ventilationssystem, hvad enten det gælder industriventilation eller komfortventilation. Da vi har fokus på B2B-handel af professionelle ventilationskomponenter, kan vi desuden tilbyde nogle af markedets bedste priser.

Har du spørgsmål eller behov for vejledning til at vælge det rette produkt, så er du også meget velkommen til at kontakte os. Vi har over 20 års erfaring i branchen, og vores dygtige medarbejdere kan derfor give dig kyndig vejledning. Tøv derfor ikke med at kontakte os på tlf. +45 4466 177, på vores mail info@ventshop.dk eller via vores kontaktformular. Vi bestræber os altid på at besvare din henvendelse indenfor 24 timer.